(Intro - talt, stille)

Jeg var altid bange for at bli’ som hende…

Men nogle dage - føles det som jeg allerede er på vej.

(Vers 1)

Far sagde: “Pas på dig selv,

ellers ender du som hende.”

Nitten, fik en kæreste,

men han så mig ikk’ som kvinde.

Han så mig som en flugt,

jeg så ham som et håb.

Drak mig blind, prøvede at glemme,

hvad spejlet viste, skrift for skrift.

Jeg sku’ aldrig ha’ hørt på alt det pis,

men ord sætter sig fast, ikk’?

Når man får at vide man’ ingenting,

bli’r det næsten sandt, ikk’?

Jeg prøver at være god,

men får skylden hver gang.

Rydder op i alt mit rod,

men de ser kun mine fejl, mand.

(Omkvæd)

Jeg vil ikk’ ende som hende,

frygten bor i mit blod.

Blackout drunk om fredagen,

smerten er min tro.

Jeg siger ja til alt for mange,

bare for at slippe for skænderi.

“Du får ret, jeg får fred” -

men jeg får aldrig fri.

(Vers 2 - flow / gade-style)

ADHD brænder inde,

tankerne råber i kor.

Gør alt for andre,

men mig selv bli’r glemt, top til bund, drop.

Perfekt for at holde på jer,

men mister mig selv hver gang.

Prøver at gøre dig glad,

men mit hjerte bli’r fanget i en trang.

Sandie, du var smuk, men du gik for langt,

jeg ser dig i spejlet når jeg bli’r for bange.

Jeg vil leve, men ka’ ikk’ finde vej,

frygten for at blive dig er her hver dag.

(Vers 3 - PTSD)

Jeg vågner med skrig i mit hoved,

flashbacks, som jeg ikk’ kan styre.

Hjertet hamrer, hænderne ryster,

hver dag føles som en kamp jeg taber.

Frygten sidder fast i kroppen,

jeg prøver at glemme, men den bli’r ved.

Jeg vil leve, men den tager plads,

jeg prøver at kæmpe, men den gir’ mig knytnæver i sjælen.

(Omkvæd - justeret)

Jeg vil ikk’ ende som hende,

frygten bor i mit blod.

Flashbacks i mørket om natten,

smerten er min tro.

Jeg siger ja til alt for mange,

bare for at slippe for skænderi.

“Du får ret, jeg får fred” -

men jeg får aldrig fri.

(Bro - stille / næsten hviskende)

Sandie, jeg savner dig, men hader din vej,

ser dig i mig selv, det skræmmer mig.

Jeg vil leve, ikke bare overleve,

men jeg ved ikk’ hvordan man bli’r fri.

(Outro - langsomt / talt eller hvisket)

Jeg vil ikk’ dø som hende…

men jeg mister lidt af mig hver dag,

prøver at være alt for alle -

undtagen mig selv.